Rækker af træbede med hvidløg, løg og frisk muld i en kolonihave i forårssol
FDKV

Frugt · Drivhus · Køkkenhave · Vækst

Forside » Blog » Haveord på dansk: ordliste til dig, der lærer dansk i haven

Haveord på dansk: ordliste til dig, der lærer dansk i haven

Lærer du dansk og har jord under neglene, er haven et af de bedste steder at øve sig. Her er en ordliste med de ord, du møder oftest i køkkenhaven, drivhuset og frugthaven, sorteret efter hvor du hører dem, med en kort forklaring og en eksempelsætning. Bagefter kommer de ord, der betyder to ting, de faste udtryk, danskerne bruger om alt muligt andet end haven, og hvordan du kan bruge haven som læsetræning til danskprøven.

Små kimplanter i en såbakke med mange små rum
Prikle, hærde af, udplante: tre ord, du lærer hurtigt i foråret.

Ordene står i den form, du typisk ser dem på en frøpose, et skilt i planteskolen eller i en havebog. Udsagnsord står i navneform, altså med "at" foran i tankerne: at så, at luge, at beskære.

Ord fra såkalenderen og vindueskarmen

Det første, man møder om foråret, er ordene for, hvornår og hvordan frøene skal i gang. Mange af dem er små udsagnsord, der lyder ens, men betyder noget helt forskelligt.

OrdBetydningEksempel
sålægge frø i jordJeg sår radiser i bedet i dag.
forspirefå frø eller kartofler til at spire, før de kommer udChili skal forspires indendørs.
prikleflytte små kimplanter fra en bakke til hver sin potteTomaterne skal prikles, når de har fået to rigtige blade.
kimbladede første to blade, der kommer op af frøetKimbladene ligner sjældent planten, den bliver til.
hærde afvænne planter til kulde og vind lidt ad gangenSæt planterne ud om dagen en uge og hærd dem af.
udplantesætte planter fra potte ud i bedet eller drivhusetSquash udplantes, når der ikke er mere frost.
direkte såningat så frøet lige der, hvor planten skal vokseGulerødder er bedst ved direkte såning.
rækkeafstandafstand mellem rækkerne i bedetHold 30 cm rækkeafstand til ærterne.
udtyndefjerne nogle planter, så resten får pladsUdtynd gulerødderne, når de er fem cm høje.
nattefrostfrost om natten, især i foråretDer er meldt nattefrost, så dæk kartoflerne til.

Læg mærke til forskellen på "at så" og "at sætte". Frø sår man, mens løg, kartofler og planter sætter man, eller lægger, når det gælder kartofler. Danskere siger "at lægge kartofler", ikke "at plante kartofler", selv om begge dele bliver forstået.

Jord, bede og redskaber

I køkkenhaven handler mange samtaler om jorden og om, hvad man skal bruge til at arbejde i den. Her er ordene, der går igen, når naboen i haveforeningen giver gode råd over hækken.

  • muld: den mørke, løse jord øverst, hvor planterne har deres rødder. "Der er kun ti cm muld, så under er det ler."
  • lerjord og sandjord: tung jord, der holder på vandet, og let jord, der tørrer hurtigt ud. Det er to af de mest brugte ord, når man taler om, hvad der kan gro i en have.
  • kompost: haveaffald og køkkenrester, der bliver til ny jord. Bunken hedder en kompostbunke, kassen en kompostbeholder.
  • gødning og at gøde: næring til planterne, fx kompost, hønsemøg eller købt gødning.
  • højbed: et bed bygget op over jorden med kanter af træ, sten eller metal.
  • ukrudt og at luge: planter, man ikke selv har sået, og arbejdet med at fjerne dem. "Jeg skal luge i aften."
  • spade, greb og rive: spaden har et fladt blad til at grave med, greben har tænder til at løsne jord og flytte kompost, riven bruger man til at jævne jorden.
  • skuffejern: et redskab med et smalt blad, som man skubber lige under jordoverfladen for at skære ukrudt over.
  • trillebør: den lille vogn med ét hjul, som alt bliver kørt rundt i.
  • vandkande og slange: kande til at bære vand i og haveslangen. Man siger "at vande" om både planter og bede.

Ord fra drivhuset

Drivhuset har sit eget lille ordforråd, og det handler mest om tomater, agurker og varme. Ordene er nyttige, også selv om du kun har tre tomatplanter på altanen.

  • sideskud: de små skud, der vokser frem mellem stænglen og bladene på en tomatplante. Mange knækker dem af. Det kaldes at knibe sideskud.
  • binde op: fastgøre planten til en snor eller pind, så den ikke vælter.
  • udluftning: at åbne vinduer eller dør, så der ikke bliver for varmt og fugtigt.
  • bestøve: få pollen fra en blomst til en anden, så der kommer frugt. I drivhuset kan man hjælpe til ved at ryste planterne let.
  • vækstlys: lamper, der giver kimplanter lys nok i den mørke tid.
  • bladlus: små insekter, der sidder på undersiden af bladene og suger saft. Et ord, man lærer hurtigt.

Ord fra frugthaven

Frugttræer har deres egne ord, og mange af dem bruges kun her. Det gør dem svære at gætte ud fra andre sammenhænge.

  • at beskære: at klippe grene af et træ eller en busk for at styre væksten og få mere frugt.
  • vanris: lange, lige skud, der skyder til vejrs fra grenene. De giver ikke frugt og bliver ofte skåret af.
  • vinterhvile: den tid, hvor træet ikke vokser, fordi det er koldt.
  • grundstamme: den nederste del af et podet træ, som bestemmer, hvor stort træet bliver.
  • at pode: at sætte en gren fra én sort fast på en anden plante, så de vokser sammen.
  • bestøversort: et andet træ i nærheden, som æbletræet skal have pollen fra for at sætte frugt.
  • nedfaldsfrugt: æbler og pærer, der falder af træet, før man plukker dem.

Ord, der betyder to ting

Det er her, mange kursister griner eller går i stå. Dansk har en del haveord, der også betyder noget helt andet, og sammenhængen er det eneste, der afslører, hvad der menes.

  • frø: både det, man sår, og dyret, der hopper i havedammen. "Der sad en frø på frøposen" er en helt korrekt dansk sætning.
  • løg: både det, man spiser, og det, tulipaner og påskeliljer vokser fra. Det sidste hedder også blomsterløg.
  • rod: plantens rod under jorden, men også et ord for uorden. "Der er rod i skuret" har intet med planter at gøre.
  • så: at lægge frø, men også et af de mest brugte småord i dansk, som i "så går vi". Udtalen er den samme.
  • knop: en blomst, der ikke er sprunget ud endnu, men også en lille knap eller knude.
  • jord: det, planterne gror i, et stykke land, man ejer, og planeten Jorden.

Haveudtryk, du hører alle andre steder

Dansk er fuld af udtryk fra haven og marken, og de bruges hele tiden på arbejdet, i nyhederne og i frokoststuen. Kan du dem, forstår du pludselig sætninger, der ellers lyder helt mærkelige.

  • at have grønne fingre: at være god til at få planter til at gro.
  • at slå rødder: at falde til et sted og blive der. Man siger det tit om folk, der er flyttet til en ny by.
  • at bære frugt: at give resultat. "Arbejdet har båret frugt."
  • at høste frugten af noget: at få gavn af noget, man har arbejdet for.
  • at gå i frø: når en plante bruger kræfterne på at sætte frø. Om mennesker betyder det, at man er gået lidt i stå.
  • at så tvivl om noget: at få andre til at tvivle.
  • ukrudt forgår ikke: en spøgefuld måde at sige, at nogen nok skal klare sig.

Brug haven som læsetræning til danskprøven

De ord, du lærer i haven, kan bruges direkte, når du læser op til en danskprøve. Ved Prøve i Dansk 3 er der i første delprøve i læseforståelse en tekstsamling på cirka 14 sider, og du har 25 minutter til at finde svar på 15 faktuelle spørgsmål. Spørgsmålene begynder for det meste med hv-ord som hvem, hvad, hvor og hvornår, og du skal bruge indholdsfortegnelsen til at finde den rigtige tekst frem for at læse det hele. Det kan du læse om i beskrivelsen af Prøve i Dansk 3 på danskogproever.dk, hvor der også ligger eksempler på tidligere opgaver. En af tekstsamlingerne handlede om Sønderjylland med afsnit om blandt andet madtraditioner og vandreruter, så hverdagsemner er præcis, hvad der bliver brugt.

Det kan du efterligne derhjemme. Tag et havemagasin, en havebog fra biblioteket eller et frøkatalog, og stil dig selv fem hv-spørgsmål, før du begynder at læse: Hvornår skal porrer sås? Hvor meget plads skal en squash have? Hvad gør man ved bladlus? Find så svarene så hurtigt som muligt med indholdsfortegnelsen og mellemrubrikkerne. Det træner præcis den måde at læse på, som prøven belønner.

Den mundtlige del kan du også øve i haven. Mundtlig kommunikation tæller dobbelt i gennemsnittet ved Prøve i Dansk 3, og du skal have mindst 2,0 i gennemsnit for at bestå. Fortæl højt, hvad du har gjort i bedet i dag, og hvad du vil gøre i næste uge. Brug datid og fremtid, og brug ordene fra listerne ovenfor. Det lyder måske tosset at tale til sine tomater, men det er gratis taletræning, og planterne har aldrig travlt.

For mange er den afsluttende danskprøve et skridt på vejen mod permanent ophold eller statsborgerskab, hvor der også venter en prøve i samfundsforhold, historie og kultur. Her gælder samme princip som i haven: lidt hver dag giver mere end store ryk. Det officielle læremateriale er grundlaget, og vil du teste dig selv i prøvens format undervejs, er indfødsrettest et øvested, hvor du kan se, hvilke emner du stadig skal have styr på.

En lille øvelse til næste gang, du er i haven

Tag en notesbog med ud, og skriv tre nye ord ned, hver gang du arbejder i haven: et navneord, et udsagnsord og et tillægsord. Det kan være "kompost", "luge" og "tør". Skriv en sætning med hvert ord, og læs sætningerne højt, før du går ind. Efter en sæson har du flere hundrede ord, du har brugt med hænderne, og dem glemmer man langsommere end gloser fra en liste.

Og spørg naboen. Danskere i haveforeninger og kolonihaver elsker at forklare, hvorfor deres kartofler er bedre end alle andres. Det er måske den bedste sprogundervisning, der findes, og den kommer ofte med en pose stikkelsbær.