Havearbejde i den rigtige rækkefølge
FDKV samler de opgaver i frugthaven, drivhuset og køkkenhaven, hvor tidspunktet betyder mest. Hvert indlæg starter med hvornår og hvorfor, og først derefter hvordan.
Seneste fra bloggen
FrugthavenHvornår skal man beskære æbletræer?
Beskær i vinterhvilen fra december til marts og let igen i juli–august. Sådan bærer træet frugt og ikke bare vanris.
KøkkenhavenHvornår lægger man kartofler?
Når jorden er cirka 8 grader 10 cm nede. Om forspiring, dybde og afstand, og hvad du gør ved nattefrost.
Drivhus og vindueskarmHvornår skal man forspire tomater og chili?
Chili i februar, tomater i marts. En sådato-tabel for tomat, chili, porre og de andre, der skal i gang indendørs.
KøkkenhavenHvordan bygger man et højbed?
Mål, træsorter, bund mod mosegrise og hvor mange liter jord der skal til.
Tre ting, der betyder mere end gødningen
Det meste, der går galt i en køkkenhave, handler sjældent om, hvilket gødningsmærke du valgte. Det handler om temperatur, lys og timing. De tre går igen i alle indlæggene her.
Jordens temperatur, ikke luftens
En solrig dag i marts kan give 15 grader i luften, mens jorden ti centimeter nede stadig ligger på 4. Kartofler, bønner og de fleste frø reagerer på jorden. Et stiktermometer til et par tier er den bedste investering i en ny køkkenhave, og det fjerner gætteriet om, hvornår du må gå i gang.
Lys inden døre er mindre, end du tror
En sydvendt vindueskarm i februar giver en brøkdel af det lys, en kimplante får udendørs i maj. Derfor bliver for tidligt såede tomater lange og tynde. Det er bedre at så lidt senere end at kæmpe med gængle planter i seks uger.
Træer og planter husker, hvad du gjorde sidste år
Et æbletræ, der blev beskåret hårdt i vinter, svarer igen med lodrette vanris til sommer. Et højbed, der blev fyldt helt op i foråret, er sunket et godt stykke til efteråret. Haven er et forløb, ikke en række enkeltopgaver, og det er derfor, indlæggene er ordnet efter året.
Sådan er indlæggene bygget op
Hvert indlæg starter med et kort svar og en lille "bagside" som på en frøpose: hvornår, hvor lang tid og hvad du skal bruge. Derefter kommer forklaringen, trinene og de fejl, der oftest koster en sæson. Mål og temperaturer er angivet, så du kan tjekke dem selv. Danske haver er forskellige, og en lerjord i Midtjylland bliver varm senere end en sandjord på Sydfyn, så brug tallene som rettesnor og din egen jord som facit.
Har du et spørgsmål eller en rettelse, så skriv til [email protected].