Generelt vedrørende dokumenterne
Hvis du vil købe eller sælge energibesparelser, har vi brug for en fuldmagt til at indgå en handel på dine vegne. Fuldmagterne kan udfyldes på PC'en, men skal printes ud og fremsendes i underskreven stand til Decentral Energihandel ApS på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller pr. brev.
Fuldmagt til køb af energibesparelser
Fuldmagt til salg af energibesparelser
Fuldmagten udfyldes med den ønskede mængde, hvilken pris, der maksimum (KØB) og minimum (SALG) må handles til, samt perioden for energibesparelsens udførelse.
Sælger af energibesparelse skal ved fremsendelse af fuldmagten tillige vedlægge projektbeskrivelse af energibesparelsen.
Midlertidigt stop for nye hulmursisoleringssager
Energistyrelsen har som led i tilsynet med Energiselskabernes Energispareindsats foretaget en særkontrol af sager vedrørende hulmursisolering. Denne særkontrol viste, at der er mange fejl både i forhold til de formelle krav til dokumentationen såvel som fejl, der kan relateres til den håndværksmæssige kvalitet og ikke direkte til energispareaftalens retningslinjer. På baggrund af den store mængde fejl har Energistyrelsen meddelt energispareaftalens parter, at der indføres et 3 måneders stop for energisparesager af denne type.
Energistyrelsens har informeret om dette i Nyhedsbrev af 16. marts 2017. Nyhedsbrevet er indsat som bilag til "Fuldmagt til salg af energibesparelser".
Opsummering af de konkrete konsekvenser af det midlertidige stop:
- Der kan ikke indgås nye aftaler med slutbrugere om isolering (eller efterisolering) af hulmure i Energiselskabernes Energispareindsats fra og med 22. marts 2017.
- Stoppet gælder standardværdierne Ydervæg 3, 4, 11 og 13, samt specifikt opgjorte sager om isolering af hulmur ved indblæsning.
- Sager, hvor der allerede er indgået aftale med en slutbruger om overdragelse af besparelse (evt. mod et økonomisk tilskud) kan stadig realiseres og indberettes. For disse sager skal energiselskaberne være særligt opmærksomme på at kontrollere, om besparelserne og dokumentationen herfor lever op til kravene i den energispareaftale, der var gældende på den dato aftalen med slutbrugeren blev indgået.
Energistyrelsen vil i regi af Teknisk Arbejdsgruppe udarbejde fremtidige retningslinjer for sager om hulmursisolering.
Det samlede notat om særkontrollen og dens resultater her kan hentes her: Notat om særkontrol af hulmursisolering